Hvis sundhedsdata i stigende grad skal bevæge sig mellem systemer, organisationer og lande, bør det så forblive bundet til de applikationer, hvor det oprindeligt blev skabt?
Det er her, EHDS bliver mere end en overholdelsesøvelse. Det er en mulighed for at overveje de datafundamenter, som fremtidens sundhedsydelser vil blive bygget på.
Fra regulering til klinisk virkelighed
Et af hovedformålene med EHDS er at gøre det lettere for sundhedsdata at følge patienten.
Forestil dig en finsk borger, der har brug for akut behandling i Spanien. Klinikeren har ikke brug for patientens livslange journal. Men adgang til pålidelige oplysninger om medicin, allergier, større diagnoser og tidligere procedurer kunne gøre en vigtig forskel.
Denne type udveksling af data på tværs af grænser sker allerede gennem MyHealth@EU, den eksisterende europæiske infrastruktur, som EHDS bygger videre på til primær brug af sundhedsdata. Under EHDS vil dens rolle udvides, da evnen til at udveksle visse sundhedsdata bliver et krav for alle sundhedsudbydere. Patientresuméer og elektroniske recepter er blandt de første prioriterede datakategorier, efterfulgt af laboratorieresultater, medicinsk billeddannelse og udskrivningsrapporter.
For sundhedsudbydere og Journalsystemleverandører betyder dette at kunne gøre definerede sundhedsoplysninger tilgængelige elektronisk og udveksle dem i henhold til fælles europæiske krav.
Men at flytte information fra A til B er kun en del af udfordringen.
Læring fra Finland: interoperabilitet skal fungere i praksis
Finland har bygget fundamentet for deling af sundhedsdata i årtier.
National lovgivning, terminologitjenester, elektroniske recepter, borgeradgang og Kanta Patient Data Repository har gradvist skabt en national infrastruktur til deling af sundhedsoplysninger. Grænseoverskridende elektroniske recepttjenester gik i produktion i 2019.
I dag forbinder lokale Journalsystemer til Kanta, som igen muliggør tjenester på tværs af grænser gennem MyHealth@EU. Tietos Lifecare EHR er en del af dette nationale økosystem.
Finlands erfaring viser, at interoperabilitet afhænger af mere end at forbinde systemer. Information skal deles inden for en klar ramme for adgang og ansvar og være tilgængelig for klinikere på en måde, de kan fortolke og bruge.
Den sidste kilometer er særlig vigtig.
Informationen kan muligvis krydse en grænse, men dens værdi er begrænset, hvis klinikeren skal søge efter den i en separat portal, ikke kan forstå dens betydning eller ikke kan stole på, hvor den kom fra.
Interoperabilitet skaber reel værdi, når pålidelige oplysninger når frem til sundhedspersonale i en form, de forstår og inden for deres eksisterende arbejdsgang. Resultatet kan være mindre søgning, færre duplikerede spørgsmål og undersøgelser, bedre kontinuitet og i sidste ende sikrere pleje.
FHIR, openEHR og EHDS: forskellige brikker af puslespillet
Diskussioner om EHDS kan hurtigt blive forvirrende, fordi FHIR, openEHR og europæiske udvekslingsformater ofte nævnes sammen.
FHIR hjælper sundhedssystemer med at udveksle information gennem standardiserede ressourcer og API'er.
openEHR giver en standardiseret måde at modellere og gemme klinisk information på, hvilket hjælper med at bevare og styre dens betydning uafhængigt af individuelle applikationer.
EHDS giver de europæiske regler og rammer for at gøre sundhedsdata tilgængelige og interoperable.
Disse standarder og rammer adresserer forskellige dele af udfordringen: hvordan klinisk information modelleres, hvordan systemer udveksler den, og hvordan den kan tilgås på tværs af Europa. De kan arbejde sammen, men ingen af dem alene leverer interoperabilitet i praksis.
Vigtigt er det, at en sundhedsudbyder ikke behøver openEHR blot for at overholde EHDS. Et eksisterende Journalsystem kan potentielt opfylde kravene ved at kortlægge sine interne oplysninger til det europæiske format for udveksling af elektroniske sundhedsoptegnelser (EEHRxF).
Men er overholdelse det eneste mål?
Fra EHDS-overholdelse til genanvendelige sundhedsdata
Sundhedsorganisationer kunne tilgå EHDS som et andet integrationskrav: identificere de krævede data, skabe de nødvendige kortlægninger og grænseflader og forbinde eksisterende systemer til national og europæisk infrastruktur.
Men de samme kliniske oplysninger er i stigende grad nødvendige til meget mere: direkte pleje, informationsdeling, nye kliniske applikationer, AI, analyse og forskning.
I stedet for gentagne gange at låse oplysninger op fra individuelle applikationer til hver ny anvendelse, kan sundhedsudbydere skabe et fælles klinisk datafundament, hvor information er struktureret og styret uafhængigt af de applikationer, der bruger den.
Det er her, openEHR bliver særligt relevant.
Det gør det muligt at vedligeholde klinisk information i en leverandørneutral, klinisk styret model, mens standarder som FHIR kan gøre disse oplysninger tilgængelige for andre systemer.
Kort sagt: openEHR hjælper med at bevare dataens struktur og kliniske betydning. FHIR giver en standardiseret måde at udveksle sundhedsoplysninger mellem systemer. EEHRxF definerer det fælles europæiske format for udveksling af prioriterede sundhedsdata under EHDS. EHDS giver den reguleringsmæssige ramme, der kræver, at disse sundhedsdata bliver tilgængelige og interoperable på tværs af sundhedsorganisationer og nationale grænser. Sammen skaber dette en mulighed for at gå fra at løse individuelle interoperabilitetskrav til at opbygge et genanvendeligt sundhedsdatafundament.
Et fundament for trinvis modernisering
Dette er også, hvor diskussionen bevæger sig ud over EHDS.
Hvis kliniske data kan eksistere uafhængigt af en bestemt Journalsystem-applikation, behøver modernisering ikke længere betyde at erstatte alt på én gang.
Eksisterende kliniske oplysninger kan bringes ind i en fælles dataplatfrom. Nye applikationer kan bruge de samme data. Eksisterende systemer kan forblive, hvor de stadig giver værdi. Funktioner kan derefter introduceres eller moderniseres trin for trin.
Dette er den arkitektoniske idé bag Lifecare Clinical Suite.
Tieto valgte openEHR og FHIR som nøglearkitektoniske søjler for vores kliniske løsninger for omkring ti år siden. Lifecare Clinical Suite kombinerer et openEHR-baseret klinisk datafundament med applikationer og funktioner designet til at arbejde oven på det.
Målet er ikke blot at give en anden måde at udveksle data på. Det er at hjælpe sundhedsorganisationer med at gøre kliniske data uafhængige af individuelle applikationer, så de samme pålidelige oplysninger kan understøtte eksisterende arbejdsgange, nye applikationer og fremtidige anvendelser.
Det kan også ændre moderniseringsrejsen. I stedet for en enkelt stor Journalsystem-udskiftning kan organisationer gradvist etablere et fælles datafundament, gøre eksisterende oplysninger tilgængelige og introducere nye funktioner over tid.
EHDS bliver en anvendelse for dette fundament, snarere end grunden til at bygge det.
Tænk ud over det næste krav
EHDS vil sætte interoperabilitet højere på dagsordenen for enhver europæisk sundhedsorganisation. Finlands erfaring viser, at det kræver mere end teknisk tilslutning for at få det til at fungere. Klinisk betydning skal bevares, governance og tillid skal etableres, og oplysninger skal nå fagfolk på en måde, der understøtter daglig pleje.
For sundhedsudbydere, der forbereder sig på EHDS, er det umiddelbare spørgsmål naturligvis: Hvad skal vi gøre for at overholde?
Men der er et mere strategisk spørgsmål, der er værd at stille: Hvis vi skal gøre vores sundhedsdata interoperable, hvordan kan vi så også gøre dem genanvendelige?
Fordi den større mulighed ikke blot er at udveksle oplysninger på tværs af grænser. Det er at skabe et sundhedsdatafundament, der kan understøtte bedre pleje, nye applikationer, AI og fortsat modernisering uden at skulle låse de samme data op igen hver gang krav eller teknologi ændrer sig.
